Når to SÅ forskellige mennesker mødes.......

Gospelkor og meget mere end det <3

Dengang jeg blev alene med den store af mine drenge, for første gang, da kendte jeg ikke nogen her i Vejle, hvor jeg bor!

Der var sket rigtig meget i mit liv på 2 år, jeg havde fundet min første, sådan ”rigtige” kæreste, jeg var flyttet hjemmefra, til en by jeg ikke kendte, hvor jeg kun havde 2 bekendte der boede, så var jeg blevet gravid, hvilket ikke var planlagt og jeg havde født og stod nu som alenemor til en dreng på 1 år…

Så stod jeg der og skulle, for første gang, klare mig selv og bo selv (udover at der jo så var et barn)! Det var ikke den fedeste fornemmelse og jeg begyndte pludselig at tvivle på min, ellers meget gode, evne til at klare mig selv og havde det ikke været fordi Peter gik i en skøn vuggestue, så var jeg nok rendt tilbage til mine forældre i Billund 🙂 Den dag i dag er jeg dog meget glad for at jeg havde en dreng, der gjorde at jeg blev i Vejle, for det skulle vise sig at være givet rigtig godt ud i sidste ende 😉

Jeg var så heldig at have fået en rigtig skøn veninde, DJ og vi kom rigtig hurtigt tæt på hinanden, men ellers kendte jeg som sagt ikke rigtig nogen i Vejle og begyndte at kigge efter nogle forskellige kor, da jeg altid har elsket at synge og tænkte at der kunne jeg blive en del af noget og måske få nogle venner og bekendte igennem vores fælles interesse, sang og musik!

Det skulle vise sig at være rimelig bøvlet og at mange kor var rigtig dyre synes jeg… Men så en dag i december var Peter og jeg nede i et indkøbscenter og så/hørte et gospelkor synge, de sang de fedeste sange og det virkede som om at der var den dejligste kemi og energi kormedlemmerne imellem, så da de var færdige med at synge tog jeg mig mod til og gik op for at spørge, hvor de øvede og om det måske var muligt at komme med i koret! Den søde korleder sagde at jeg kunne komme ned og synge med dem efter nytår, når de startede op igen <3

Jeg glædede mig til den tirsdag, efter nytåret, hvor jeg skulle ned og synge med koret, jeg var så heldig at min ene veninde DJ gerne ville tage min dejlige søn når jeg skulle til kor.

Jeg synger med dette kor og synes det er super hyggeligt, alle er meget smilende, glade og imødekommende! Jeg siger derefter til korlederen at jeg meget gerne vil være med i deres kor, hvortil hun svarer: ”Ja, så skal du bare til en optagelsesprøve næste gang!”….

Jeg tager mig selv i at sige ”Okay”, mens jeg i mit hoved skriger til mig selv: ”What?!? Jeg kan jo ikke synge, synger kun godt når jeg står der, blandt de andre, hvor jeg kan gemme mig, hvorfor sagde jeg bare okay? Jeg dør!! Eller… jeg dør nok ikke, men jeg kommer hvert fald aldrig med i så seriøst et kor at de har optagelsesprøver…”.

Det gjorde jeg heldigvis 😀 Jeg kom med i det skønneste kor; New Birth!!

new birth

Jeg har nu været i koret i 5½ år og været i bestyrelsen i koret i de 4 af dem, og jeg kunne i min vildeste fantasi ikke forestille mig at undvære det!

Vi er et kor på ca. 25 medlemmer, jeg har fået venner igennem koret, venner for livet er jeg sikker på 🙂 Jeg udvikler mig hele tiden i forhold til min sang og har endda sunget solo nogle gange efterhånden, jeg er dog stadig min egen værste kritiker, men øver mig langsomt i at værdsætte at jeg rent faktisk kan synge og at det er en gave jeg burde være stolt af at have fået <3

Du kan tjekke mit fantastiske kor ud på https://www.facebook.com/pages/New-Birth/1426812667541627

Hvor du samtidig kan se at vi har koncert på søndag d.21 juni og jeg garanterer at det bliver en fantastisk fest med masser af god musik!! <3

Kram Malou

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når to SÅ forskellige mennesker mødes.......