Når to SÅ forskellige mennesker mødes…….

For 2 år siden midt i juni stod både Malou og jeg næsten med vores studenterhuer på hovedet, og forberedte os til eksaminer, studenterrunde og vores fremtid. Alt dette efter et år i den samme sammenbragte HF klasse, hvor vi lærte hinanden at kende.

Første skoledag på andet år i den såkaldte ”sammenbragte HF klasse”, stod vi alle sammen med sommerfugle i maven og anede ikke hvordan det næste år ville se ud for os som klasse. Efter den første introdag tænkte jeg bare, at dette ville blive et rigtig langt år, og det var jeg ikke sikker på at jeg ville kunne holde ud i længden – men jeg tænkte også, at jeg var nød til at give alle de nye mennesker en chance – vi havde trodsalt kun været der et par timer 😉 . Vi skulle selvfølgelig lege navnelege, sidde i rundkreds og alt det som jeg bare synes var spild af tid og skide irriterende. Der er ikke noget mere kedeligt og grænseoversridende end det – og jeg tænkte bare, lad os nu komme til det faglige….. Der var især to nye mennesker jeg blev gjort opmærksom på i min nu nye klasse – det var Malou og Kamilla. Malou var meget snakkende og fyldte rigtig meget i selskabet – samtidig med at være meget menneskelig og positiv. Hun snakkede meget og man kunne altid høre hvad hun havde at fortælle. Kamilla meget planlæggende, snakkende og i meget god tid, fordi på førstedagen begyndte hun allerede at snakke om vores studenterhuer – og fik sagt at det skulle hun nok stå for. Hertil tænkte jeg bare ”hoooooooold nu din k*** og lad os lige tage denne første dag sammen, lære hinanden at kende både personligt og fagligt, og så må vi se om vi alle overlever” også tænkte jeg at vi nok skulle få tid til det, men at det selvfølgelig var et rigtig godt initiativ at tage… For at sige det pænt, så kunne jeg slet ikke klare de to nu meget søde mennesker, og jeg var fyldt op af deres ”MIG MIG MIG” konstant – men ikke ret mange dage tog det mig at blive overbevist om, at de faktisk var rigtig søde. Men jeg var der for faglighedens skyld og havde ikke tænkt mig at danne nogle relationer til nogen, udover at være fælles om at studere og lære. Men dette undgik jeg ikke – jeg fik lært rigtig mange søde mennesker at kende, fik en omgangskreds og dannede et bånd til hver enkelt af dem.

 

Dette ændrede sig så……. Drastisk må man sige…

 

Vi nåede November måned hvor jeg var inviteret med til Malou’s 25 års fødselsdag, sammen med en masse af de andre søde piger fra klassen, faktisk på trods af vi næsten ikke kendte hinanden, men det kom vi til senere. Vi festede en masse til fødselsdagen og havde det SÅ sjovt alle sammen. Dagene efter festen begyndte Malou og jeg at snakke endnu mere sammen, og jeg havde ikke længere behov for afstand og barrieren blev brudt. Jeg gav både hende og Kamilla en chance til at overbevise mig om, at det var mennesker jeg gerne ville tilbringe tid med. Det fik vi også – vi lavede lektier sammen, spiste sammen, festede lidt sammen og holdte hyggeaftener, overnatninger osv. Vi havde virkelig en stærk trekløver og nød tiden sammen både i skolen og i det private rum.

 

Dagene gik og pludselig var vi nået til starten af december hvor vi skulle starte på vores SSO Opgave. Den lavede vi også for det meste i hinandens selskab, lavede noget lækkert mad og sad op hele natten for at få lavet opgaven. Vi var rigtig gode til at bruge hinandens styrker og hjalp til ved hinandens svagheder. Vi holdte hinanden oppe på at være seriøse omkring vores opgave. Den sidste dag på denne SSO uge, sidder vi oppe hele natten og ALT kikser for mig. Min computer driller, noget bliver slettet og jeg var enorm stresset og kunne slet ikke finde ro – men de hjalp mig videre. Jeg havde hovedfaget kemi/biologi og medicinske og smertestillende præparater i forhold til at være antidepressiv. Jeg kom op på skolen næste morgen inden aflevering, og jeg mangler stadig noget på min opgave. Hele min verden gik i stykker og min kemilærer Dorte kom og hjalp mig færdig samtidig med at jeg havde Malou, Kamilla og Sabrina (som også var en del af dette), som de tre bedste veninder siddende ved min side med en hjælpende hånd. Og jeg må ærligt indrømme at jeg den dag i dag, ikke ved hvordan jeg skulle have klaret mig igennem uden en rigtig dygtig lærer og tre gode veninder.

                          

Det var som om at vores venskab bare blev stærkere og stærkere for hver dag og hver en situation vi sammen oplevede.

 

Malou og jeg klikkede og vi skrev rigtig meget sammen, og fandt faktisk ud af at vi lignede hinanden meget på trods af vores forskelligheder. Vi var begge to gode med ord, omsorgsfulde, seriøse om vores skolearbejde – ja, vi var tættere på hinanden end først antaget. Efter Malou gik fra hendes eks-kæreste tilbragte vi mange timer sammen som dagene gik, spiste sammen, handlede sammen og arbejdede sammen i skole, og måtte derfor også lave lektier sammen somme tider.

 

Som dagene gik, dagene blev til måneder og vi blev pludseligt opmærksomme på at vi havde mange følelser indblandet og at vi bare nød at bruge tid sammen. Vi var begge to blevet forelsket i en kvinde, hvilket vi måtte håndtere fælles. Vi havde forelsket os i hinandens personligheder og gode værdier. Med dagene som fløj afsted, blev vi enige om at hvis dette skulle blive til noget, skulle det offentliggøres – vores kærlighed til hinanden skulle offentliggøres, fordi vi ikke ville skamme os over at være os, være forelsket i en kvinde og at kunne vise omverden den man elsker at dele sin hverdag og forhåbentlig fremtid med.

 

Det blev offentliggjort og både vores venner og familie tog det rigtig pænt, var glade på vores vegne – det var meget overvældende at opleve, især fordi at vi begge så ved at vores familier vil os det bedste, og er glade når vi er glade. OG VI ER GLADE!! 😉

 

Vi flyttede sammen i november, i en kæmpe 4-værelses lejlighed, som både er ny istandsat og i to plan – så hvad mere kan vi ønske os???? Vores to drenge har det fantastisk med hver deres værelser og nyder der er mere plads til at lege på en tidligere – og vi har det fantastisk på trods af det sidste års mange nedture, men vi har hinanden og det er det vigtigste. Vi nyder blot at bo sammen og være glade sammen alle fire i vores stadig lidt nye hverdag, vi nyder at snakke om fremtiden med både børn, bryllup og et stor fedt hus – vi er ikke spor i tvivl om vores kærlighed til hinanden, og at vi sammen kan klare alt på vores vej.

                         

– Sandie Lee.